Tilgængelighed og sikkerhed i et svingende stålmarked
Stålpriserne har været på himmelflugt de seneste år. Coronapandemien førte til drastiske prisstigninger på stål, da udbuddet på stål blev stærkt begrænset grundet nedlukningen. Senere kom der krig i Europa, som også påvirkede priserne på markedet. Prisstigninger, som man især har mærket i metalindustrien.
Hosta har i flere år haft rammeaftaler med Tibnor omkring især stålleverancer inden for en række gængse stålplader. Samarbejdet sikrer, at varer er tilgængelige, når de skal bruges og det giver samtidig en sikkerhed for, at man kender prisen en periode frem. Dette er til fordel for både Hosta og kunder i det svigende stålmarked.
”Ved at samarbejde med en grossist er vi mere uafhængige af, hvordan stålpriserne stiger. Grossisten kan disponere mængderne på værket og de kan også få det til den faste pris, og Hosta kan gå ud og sælge varerne til en fast pris i en given periode. Det giver en sikkerhed for både os og for vores kunder”, forklarer Christian Mosevang, som er adm. direktør hos Hosta Industries.
Konstruktionsmuligheder og en fremtid med fossilfrit stål
Konstruktionsmæssigt har samarbejdet med Tibnor også store fordele. Det er alfa og omega for en konstruktørs arbejde at vide, hvad et givent produkt er velegnet til. Derfor er det også vigtigt, at de ønskede produkter er opdaterede på grossistens hjemmeside, og at man hurtigt kan få den nødvendige viden om specifikationer og tilgængelighed.
Er du interesseret i at høre mere om konstruktionsmuligheder inden for stål- og metalindustrien? Så skulle du tage at melde dig til vores inspirationsdag onsdag d. 1. marts i Hjallerup. Her vil bl.a. Tibnor holde oplæg om opgradering af konstruktioner, øget lønsomhed og produktivitet, og de vil også fortælle om, hvordan vi opnår en bæredygtig fremtid med fossilfrit stål.
Tilmeldingen sker lige her –det er helt gratis at deltage og alle er velkommen:
Netværksarrangement med “løven” Jacob Risgaard | Hosta Industries (nemtilmeld.dk)