Din stålordre er tryg hos os!
Din stålordre er tryg hos os!
Den 5. november indførte myndighederne skærpede restriktioner i syv nordjyske kommuner for at stoppe spredningen af muteret coronavirus, og med Hosta Industries’ fabrik beliggende i Hjallerup, er vi desværre en del af det nedlukkede Nordjylland.
For at imødekomme myndighedernes anbefalinger har vi truffet et valg om at reorganisere vores produktionskapacitet, og derfor er vi fortsat mange dygtige ”stålsjæle” på fabrikken, som hver dag gør alt, hvad der står i vores magt, for at der ikke opstår leveringssvigt.
Det betyder, at vi med glæde kan oplyse om, at materialer og forsyningskæden ind og ud af fabrikken er 100% intakt, og at vi kan modtage råvarer og materialer til produktionen. Din stålordre er derfor fortsat tryg hos os, og vi kan sende Danmarks bedste stålemner ud til vores mange kunder rundt om i hele Danmark og til vores øvrige eksportmarkeder.
Vi håber på din forståelse og glædes over vores stålsatte medarbejdere, som løfter i flok, så du som kunde og samarbejdspartner ikke bliver berørt af situationen.
Vi fremstiller som planlagt – det er stålsikkert – og som altid sidder vi klar til at besvare spørgsmål på telefon: +45 98 28 16 77 eller på www.hosta.dk
Fortsat god dag.