Klimastrategi og investeringer
Når jeg ser tilbage på den udvikling, Hosta Industries har gennemgået de sidste 50 år, er det med stor glæde og stolthed. Sammen har vi formået at skabe en virksomhed, der skubber grænserne og optimerer vores forretningsprocesser for at sikre, at vores kunder, leverandører og medarbejdere får en god oplevelse med Hosta Industries A/S.
Selvom vi er en virksomhed, som hele tiden er i udvikling, har vi stadig fokus på at bevare vores forbedringskultur og være den bedst mulige tekniske sparringspartner. Alt sammen for at skabe størst mulig værdi for vores kunder. Ligesom det er vigtigt at være tæt på vores kunder, er det i lige så høj grad et vigtigt parameter at være tæt på vores leverandører. En tæt relation med leverandørerne giver os nemlig mulighed for at være på forkant, når der skal prissættes.
Klimastrategi og certificeringer
I 2023 har vores arbejde med mere klimavenlighed fyldt meget. Vi har i sidste kvartal gennemført Klimaklar SMV, som er et rådgivningsforløb, der styrker virksomheders vækst og konkurrenceevne gennem CO2-beregning, klimastrategi og branding. Et projekt, vi fortsat vil arbejde videre på sammen med vores nuværende certificeringer − blandt andet ISO 14001, som er en standard i miljøledelse.
Investeringer med fokus på vækst
I Hosta Industries har vi en klar vækstplan. I 2023 har vi investeret mere end 10 millioner kroner i blandt andet nye forretningsområder og maskineri. En investering, vi forventer giver en højere omsætning i 2023 som følge af øget kapacitet. Derudover forventer vi at investere yderligere i det kommende år. Her vil fokus være på uddannelse af medarbejdere, robotteknologi, digitalisering og generel udvidelse af produktionskapaciteten.
Nu står sommeren for døren, og vi holder i den forbindelse lukket i uge 29, 30 og 31, men er tilbage igen i uge 32. Vi ser frem til et spændende efterår, hvor vi blandt andet skal deltage i HI-messen den 3. til 5. oktober for at blive opdateret på de nyeste træk og tendenser – forhåbentlig ses vi dér!
I ønskes alle en rigtig god sommer.
– Christian Mosevang, direktør i Hosta Industries