Nye investeringer skal øge kapaciteten
Sommeren er over os, men selvom ferien nærmer sig, står det bestemt ikke stille hos Hosta Industries. Vores ordrebøger er fyldt godt op, og vi har masser af spændende nyt at dele med jer.
Ny pladelaser bidrager med høj præcision og effektivitet
Efter sommerferien får vi en ny pladelaser, som erstatter en af vores ældre modeller. Med den nye pladelaser kan vi øge vores kapacitet betydeligt, da den skærer cirka 60 procent hurtigere end den gamle.
Det nye udstyr giver os dermed mulighed for at håndtere større mængder af pladedele med høj præcision og effektivitet. Vi har også øget antallet af medarbejdere i flere afdelinger, så vi kan følge med markedets store efterspørgsel.
Vi udvider med to nye rørlasere
Til efteråret tager vi desuden også to nye rørlasere i brug, hvilket styrker vores kompetencer inden for rørskæring. Med den nye investering kan vi tilbyde 3D rørskæring, der eliminerer skæresprøjt i runde rør ved hjælp af en speciel ske. De nye rørlasere kan håndtere rør op til 12 meters længde og dimensioner op til 240 mm i diameter.
Begge rørlasere er fiberlasere, hvilket giver hurtigere skæretider og et lavere strøm- og gasforbrug, hvilket bidrager til vores aktive indsats for at reducere miljøpåvirkningen.
Svejseafdelingen flytter i nye lokaler
Vores svejseafdeling har vokseværk og rykker derfor ind i nye og større lokaler. Her får vores dygtige svejsere mere plads samt mulighed for at håndtere større og mere komplekse projekter. Vi glæder os til at udnytte den ekstra kapacitet til at levere endnu bedre løsninger til vores kunder.
Hvis du vil vide mere om, hvordan vi hos Hosta Industries kan hjælpe med jeres fremtidige projekter, er I mere end velkommen til at kontakte mig eller en af mine kollegaer. Vi står altid klar til at rådgive om vores kapabiliteter og give en rundvisning i vores nye maskinpark.
I forbindelse med sommeren holder vi lukket i uge 29 og 30, men er tilbage igen i uge 31.