Afgratning

Under afgratning fjernes ujævnheder og grovheder, som fremkommer under emnets andre bearbejdningsprocesser eks. under stansning eller laserskæring. Processen foretages for at give emnet en flottere finish, hvor man blandt andet gør hjørner mere runde og afgratede. Afgratning er endvidere med til at give den efterfølgende overfladebehandling en bedre holdbarhed.

Hos Hosta Industries tilbyder vi afgratning til vores kunder, da det ofte er en vigtig del af processen. Ikke alle ser behovet for afgratning, og vi rådgiver derfor gerne vedrørende processen.

Fordele og anvendelse

Afgratning giver følgende fordele

  • Økonomiske fordele ved mekanisk frem for manuel bearbejdning
  • Jævne overflader
  • Sløring af bearbejdningsspor fra skærende værktøj


Afgratning anvendes typisk ved

  • Støbte dele
  • Udstansede dele
  • Laserskårne dele
  • Maskinkomponenter

Undersøg også hvad vi tilbyder inden for laserskæring af plade samt stansning.

Vibrationsafgratning er en ”grovere” slibning end andre afgratningsmetoder. Her sker der en mekanisk vibration, hvor emnerne bliver poleret og slebet for blandt andet skarpe kanter ved brug af afgratningsmedie. Valg af afgratningsmedie afhænger af den ønskede slibeeffekt og den slutfinish, som man ønsker på emnerne.

Vibrationsafgratning er typisk til større emner end f.eks. tromleafgratning.

Tromleafgratning er en proces med formål at afgrate emner for ujævnheder og grovheder. Processen foregår ved, at emnerne kommer i en tromle, som drejer rundt. Her bliver emnerne slået mod hinanden, hvorved grater bliver fjernet.

Tromleafgratning er primært til mindre metalemner end f.eks. vibrationsafgratning.

Børsteafgratning er en metode, hvor man bearbejder sine emner for at give en slebet overflade. Denne afgratningsmetode giver en mere slebet og en flottere overflade end vibrationsaftratning (hvor emnerne bliver slebet af slibemedier) og tromleafgratning (hvor emnerne bliver slået mod hinanden). Denne slebne overflade er med til at sikre, at produkter får en mere hæftende og effektiv overfladebehandling.

Børsteafgratning bliver typisk brugt til større emner.

Bliv kontaktet

Vi kontakter dig, når du har tid.

Skriv dine oplysninger her.

Du kan også kontakte os på tlf. +45 98 28 16 77