Travlt i produktionen: Svejsekompetencer til alle formål

Der er travlt hos Hosta Industries. Som underleverandør til danske og udenlandske virksomheder, fremstiller vi både små og store emner i stål, rustfri stål og aluminium, og efterspørgslen er høj i øjeblikket.

”Der er nok at se til, og vi er netop nu i gang med at flytte vores svejseafdeling, så vi kan få mere plads. Vores fabrik er allerede gearet til præcisionsarbejde, men vi optimerer konstant. Det handler om at fremtidssikre og gøre os i stand til at håndtere større emner i produktionen”, fortæller afdelingskoordinator for svejseafdelingen, Jens Chemnitz.

Vi producerer alt fra rå stålplader til de færdige produkter. Vil du vide mere? Så kontakt os for en uforpligtende snak på +45 98 28 16 77.

 

Samarbejde med lokale folkeskoler

For få unge vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen, og hos Hosta Industries vil vi gerne hjælpe med at inspirere flere børn og unge til at interessere sig for de håndværksmæssige fag. Derfor arbejder vi blandt andet aktivt sammen med Relationsnetværket og samarbejder med lokale folkeskoler om forskellige initiativer.
Den 30. maj deltager vi i et oplæg omkring lærlingeindsatsen sammen med Dansk Industri, hvor vi deler vores erfaringer om samarbejdet med de lokale folkeskoler, og hvad vi som virksomhed og eleverne får ud af samarbejdet. En spændende dag, som vi håber, kan være med til at inspirere endnu flere virksomheder til at tage del i indsatsen med at tiltrække flere unge til erhvervsuddannelserne.

 

2 x 25-års jubilæum fejret med manér

Hos Hosta Industries vægter vi det særdeles højt, at vi er en god arbejdsplads, og vi går derfor gerne langt for vores dygtige medarbejdere. Blandt andet derfor var det også en glædens dag, da vi for nylig kunne fejre hele to 25-års jubilæer. Den 17. maj havde både Jan og Christina nemlig været ansat hos Hosta Industries i 25 år.
Både Christina og Jan er kompetente medarbejdere, der er med til at danne virksomhedens rygrad, og som bidrager til den gode kultur. Jubilæerne blev fejret på en skøn solskinsdag med foodtrucks og god mad til hele fabrikken.

Hele Hosta Industries ønsker en rigtig god sommer!