Hos Hosta Industries forstår vi, at vores kunder har specifikke behov – derfor får du får altid gavn af vores kompetencer, når vi samarbejder om dit produkt. Især i produktudviklingen kan det være nyttigt at have en sparringpartner med erfaring og teknisk viden.
Produktudvikling kan være en udfordring, fordi konstruktøren helst skal have alle processer i tankerne, når de første streger tegnes. For at opnå en konstruktion, der gavner produktets egenskaber, processikkerheden og konkurrenceevnen, kræver det en enorm viden omkring produktet, fremstillingsprocesserne og proces-flowet. Det kan være små detaljer, der afgør forskellen på, om en konstruktion er processikker og konkurrencedygtig eller ej. Det kræver en stor indsats at holde sig ajour med de nyeste fremstillingsprocesser – noget vi hos Hosta Industries naturligvis gør med glæde for at være den foretrukne leverandør til vores kunder.