Værkstedet hos Hosta Industries er ikke noget helt almindeligt værksted. Det er nemlig stedet, hvor teknologi og innovation mødes! Det er her, at vi – i tæt samarbejde med vores højtudviklede maskinpark – håndterer selv de mest komplekse rørbearbejdningsopgaver. Vi er stolte over at kunne tilbyde kunderne vores effektive produktionsmetoder, og vi garanterer, at vores dedikerede medarbejdere altid står til rådighed med deres enestående kompetencer og store ekspertviden inden for rørbearbejdning.
Vores ekspertise strækker sig over en bred vifte af rørtyper, herunder metalrør, stålrør, aluminiumsrør og rustfrie rør. Uanset om det drejer sig om rør i u-profil, c-profil eller vinkelstål, har vi hos Hosta Industries de nødvendige ressourcer og den påkrævede knowhow til at håndtere rør i alle størrelser og levere resultater i uovertruffen kvalitet.
Vi bestræber os altid på i fællesskab med kunden at skabe den optimale løsning til den pågældende opgave. Du kan derfor være sikker på, at uanset om det drejer sig om præcis rørbukning eller præcisionsskæring af rør ved hjælp af vores avancerede laserskæringsteknologi, så leverer vi hurtigt, sikkert og effektivt gode resultater med fuld fokus på kvalitet.
Vi er altid åbne over for specielle ønsker og behov, så kontakt os endelig, hvis du vil høre mere om mulighederne. Og hvis der er behov for en second-source til det, I selv producerer, kan vi også være behjælpelige med det. Vi har stor erfaring med og forståelse for de kritiske elementer, der er vigtige for et produkt, og vi deler gerne vores ekspertise med dig.
Tapsamlinger
Hos Hosta Industries bestræber vi os på at levere den bedste service til vores kunder. Derfor tilbyder vi også udskæring af positionshjælpemidler, som optimerer montageprocessen. Det kunne f.eks. være udskæring af taphuller i rør samt tilføjelse af tapper, som passer ind i disse taphuller. Vi er således behjælpelige gennem hele processen fra start til slut.
Tag eventuelt også et kig på vores ekspertise inden for pladebearbejdning. Vores kapacitet og færdigheder strækker sig nemlig også til dette område, og det skulle glæde os at præsentere, hvad vi kan tilbyde inden for denne disciplin.
Vi ser frem til at samarbejde med dig og i fællesskab nå frem til en løsning, der opfylder netop dine behov inden for både rørbearbejdning og pladebearbejdning.
Kontakt os allerede i dag for en uforpligtende snak om dit projekt!